Bestyrelsesrokade i Kirk Kapital

Generelle nyheder   /  

14.12.2020

Casper Kirk Johansen indtager igen Bestyrelsesformandsrollen i Kirk Kapital. Ved samme anledning indtræder Jens Moberg og Peter Beske Nielsen i bestyrelsen.

Jens Moberg er i dag bl.a. formand for bestyrelsen i Grundfos og medlem af Poul Due Jensens Fond, imens Peter Beske Nielsen i en årrække har bestridt forskellige poster i Blackrock, senest som ansvarlig for Blackrocks globale kundestrategi indenfor alternative investeringer.

”Jeg er glad og stolt over, at vi kan tiltrække kapaciteter som Jens Moberg og Peter Beske Nielsen til Kirk Kapitals bestyrelse, og jeg ser frem til samarbejdet med dem begge i de kommende år,” udtaler Casper Kirk Johansen i forbindelse med bestyrelsesrokaden.

Kirk Kapitals bestyrelse vil fremadrettet bestå af Casper Kirk Johansen, Jens Moberg, Peter Beske Nielsen og Birgitte Nielsen.

Bjarne Graven Larsen træder ved samme anledning ud af bestyrelsen. Bjarne Graven Larsen vælger at udtræde fra bestyrelsen grundet ønske om at fokusere yderligere på andre aktiviteter, herunder specielt Qblue, hvor Bjarne Graven Larsen er adm. Direktør og aktionær.

”Jeg vil gerne takke Bjarne Graven Larsen for hans positive bidrag til bestyrelsesarbejdet i Kirk Kapital igennem de seneste år, og jeg har fuld forståelse for hans prioriteter,” siger Casper Kirk Johansen.

Kontaktoplysninger

Morten Huse Eikrem-Jeppesen, PressConnect for Kirk Kapital, 53 85 07 70