TPS styrker sin position i England

Strategiske Investeringer   /  

17.02.2020

TPS Rental Systems Ltd., TPS, køber 100 pct. af Metano Limited. Metano er en engelsk konkurrent, der ligesom TPS leverer logistikløsninger med udgangspunkt i IBC-containere til én række sektorer – blandt andet inden for kosmetik, drikke- og fødevarer.

Udover at styrke TPS’ position på det engelske marked har Metano en produktion af poser, som anvendes i forbindelse med IBC-containere. Poserne produceres i Hexham tæt på Newcastle. Dermed vil TPS nu også kunne tilbyde deres kunder egenproducerede højkvalitets poser.

“Med Metano vil TPS styrke sin position på det engelske marked markant – men vigtigst af alt vil vi tilegne os nye kompetencer og forretningsområder, vi kan tilbyde TPS’ eksisterende kunder”, siger Thorleif Blok, bestyrelsesformand og største aktionær i TPS.

Opkøbet af Metano er i tråd med TPS’ strategi om at være den førende leverandør indenfor logistikløsninger med udgangspunkt i IBC-containere. Efter Kirk Kapital indtrådte i ejerkredsen i 2018, har selskabet fortsat vist imponerende fremgang med tocifrede vækstrater. Kirk Kapital ser optimistisk på fremtiden.

“Vi er glade for at kunne støtte op om TPS i forbindelse med købet af Metano. Det er et rigtig godt match og styrker TPS yderligere på et af deres kerne markeder,” siger CEO i Kirk Kapital, Kim Gulstad.

Efter transaktionen vil TPS have omkring 70 medarbejdere, en flåde på mere end 80,000 containere og en samlet omsætning på 170 mio. kr. i 2019.

Om TPS

TPS er en international leverandør af logistikløsninger med udgangspukt I IBS-containere. Virksomheden er til stede i ti lande, der sikrer en såvel lokal som international forsyningskæde. TBS sælger og lejer IBC-containere til en række sektorer b.la. kosmetik, føde- og drikkevarer, farmaceutiske produkterm specielle kemiske sektører og en bred vifte af andre nicheindustier. Aktionærkredsen er hovedsagelig dansk og består af Thorleif Blok, Kirk Kapital, Jens Tårnhøj samt ledelsen i TPS.

Kontaktinformation

Thorleif Blok, Bestyrelsesformand for TPS Rental Systems, +45 21 67 53 81

Morten Huse Eikrem-Jeppesen, PressConnect for Kirk Kapital, +45 53 85 07 70