Ny investeringsdirektør for Finansielle Investeringer

Finansielle Investeringer   /  

30.11.2017

Kirk Kapital har ansat Teis Knuthsen, 51, til at være ansvarlig for virksomhedens likvide investeringer. Han får titlen CIO, Finansielle Investeringer og tiltræder med øjebliklig virkning efter at have forladt sin nuværende position.

Teis Knuthsen har arbejdet som investeringsdirektør i Saxo Privatbank A / S, hvor han har været ansat siden 2012. Tidligere har han været investeringsdirektør i Nykredit og global leder af FX Research i Danske Bank.

Kim Gulstad, administrerende direktør for Kirk Kapital glæder sig over, at de har formået at tiltrække Teis Knuthsen.

” Vi får en erfaren og meget kompetent mand i spidsen for Kirk Kapitals likvide investeringer. I flere år har Teis Knuthsen vist, at han er en af landets mest talentfulde inden for sit felt, og han passer perfekt ind i Kirk Kapital. Så jeg ser virkelig frem til, at han starter sit arbejde her”, siger Kim Gulstad.

Teis Knuthsen ser frem til at starte i Kirk Kapital.

”Jeg har fulgt den omstrukturering, som Kim Gulstad har foretaget i Kirk Kapital med stor interesse, siden han tiltrådte tidligere i år. Jeg ser derfor frem til at være en del af holdet, der skal sikre, at Kirk Kapital kan benchmarke sig selv med landets bedste, når det gælder om at sikre et godt risikovægtet afkast,” siger Teis Knuthsen.

Kirk Kapital har sit fokus på strategiske investeringer og finansielle investeringer. De to forretningsområder er omtrent lige store.

Kontaktoplysninger

Morten Jeppesen, PressConnect for Kirk Kapital, +45 53 85 07 70